REPARATION

Hos Lydmuren har vi vores eget værksted, hvor vi hurtigt og billigt kan reparere næsten hvad som helst.

Vi arbejder hurtigt, effektivt og billigt. Vi er ikke bange for at lave en opfindelse hvis originale dele er svære at få fat på.

Værkstedsprisen er 550,- / time (440,- u. moms)

Vi kan også besøge dig men så koster det kr. 812,50 / time (650,- u. moms) + kørsel.

Der er et minimum på 275,- for enhver reparation - og så selvom du bestemmer ikke at få reparationen foretaget.

Priseksempler:

1. Justering af guitar & Bas

De fleste guitarer top justeres på en time til halvanden.. Dvs. 550,-/825 + strenge  - nogle lidt mere. I den anden ende har vi en Floyd Rose guitar eller en guitar med truss rod justering ved halslommen. Dette kan tage lidt længere. Vi sætter nye strenge på ved justering. Du kan selv medbringe, men det skal være kvalitetsstrenge. Hvis vi finder problemer undervejs eller  hvis fex halsen har meget 'gunk' - mnen så kontakter vi dig afhængig hvad vi har aftalt.

En justering indebærer:

a. rens af gribebræt samt potentiometre

b. hurtig rens af andre dele

c. montering af nye strenge

d. check af hals og evt. justering af truss

e. Check af Strengehøjde ved bro

f. Check af strengehøjde ved topsadel

g. Intonering

h. Check/stram stemmeskruer

i. Check/stram potentiometre

j. Check/stram remknopper

Vi kan møde alle mulige mærkelige problemer (rust i justeringsskruer, truss fejl, sadel/bro fejl, elektronikfejl etc etc). Disse ting betyder mere tid. Hvis det er noget vi synes der er seriøst får du en opringning.

2. Montering af Pickup

Igen - time betaling. Ikke det her nonsens med fast pris. Nogen gange tager det en halv time at sætte en PU på - andre gange skal der fræses og så koster det lidt mere. Normalt kan 2-3 PUs skiftes på en time - halvanden. Dvs 550,-  eller 825,- + strenge

3. Påsætning af strenge

Kun påsætning af strenge på akustisk, bas & El guitar 275,- plus strenge. Kun nye strenge på en Floyd Rose 550,- plus strenge - måske lidt mere.

4. Knækket Hals

Normalt kan dette repareres på alt imellem 1- 2 timer afhængig af brud. Skulle uheldet være ude så gem alle træstumper og lad være med at forsøge at sætte den sammen eller lime selv. Jo friskere bruddet er jo nemmere er det at lave og jo bedre bliver reparationen. Dvs ca. 550.- til 1.100,- plus strenge. Det er sjældent det sker, men hvis der ikke er træ nok til at limen kan holde - så der skal fræses indlæg. Vi henvise til reparatør 

5. Elektronik - Guitar & Udstyr

Svært at lave eksempler men husk at det koster 275,- som minimum. Også for en mikrofon eller whatever. Lad os tale om det og vi kan sikkert give dig en god ide om hvad det vil koste.

6. Det med småt..

a) Guitarer er lavet af træ så det kan hænde at en flis knækker af - det sker meget sjældent - men det er en mulighed. Vi vil selvfølgelig forsøge at reparere, men det er ikke altid muligt. Nogle gange finder vi problemer undervejs som kan gøre rapationen dyrere, men så kontakter vi dig.

b) Du må hente din reparation inden for 90 dage. Efter det kan dit produkt blive solgt for at dække omkostninger.

c) Igen guitarer er lavet af træ som kan bevæge sig pga. temperatur og fugtighed. Det er muligt at halsen kan bevæge sig lidt når omgivelserne ændrer sig. Det gælder også ved nye guitarer - så kommer du med den og den får en ekstra justering - på husets regning :)